Jeg tilbyder
• Individuelle samtaler og psykoterapi til børn, unge, voksne.
• Samtaler og psykoterapi til par og familier.
• Forældresamtaler eller parallelle forløb med børn/unge og deres forældre.
• Til professionelle og samarbejdspartnere tilbyder jeg konsultation, supervision, undervisning og organisations- og medarbejderudvikling.
I over 30 år har jeg arbejdet med børn og unge med følelsesmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder, samt med deres forældre. Nogle har psykiatriske diagnoser, andre nyder ikke deres liv og relationer til andre mennesker eller er forpinte af deres vanskeligheder, uden at det er afklaret, hvad grunden er, eller hvad der kunne hjælpe.
Voksne og par har jeg i både kortere og længevarende forløb alt efter behov.
Når folk henvender sig til mig, har nogle en klar ide om, hvad de ønsker at få ud af forløbet. Andre ved blot, at de har brug for hjælp men kan måske ikke sige præcis, hvad de ønsker. Jeg begynder altid med et kort afklaringsforløb for at kunne præcisere, hvad der er behov for, og hvad jeg kan hjælpe med. Tilbud iværksættes på baggrund af en fælles forståelse af vanskelighederne, og hvilken hjælp der er brug for.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker en aftale.
På dette LINK kan du læse mere om min erfaring og uddannelsesbaggrund.